Damsbro Have & anlæg ApS

Om os

Dennis Højsgaard

Dennis Højsgaard, havemand i Hinnerup

Jeg hedder Dennis Højsgaard, og det er mig, der står bag Damsbro Have & Anlæg, som jeg startede i 2011. Jeg har mange års erfaring som handyman og havemand, og har gennemført dele af anlægsgartneruddannelsen, hvilket gør at det arbejde jeg udfører altid udføres efter gældende normer på området. Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten. Jeg har tidligere været ansat i et større anlægsgartnerfirma, og en lokal entreprenør. Så jeg har i mange år beskæftiget mig med alt fra kloak til topkapning over til renovering af badeværelser, og brolægningsopgaver.

Jeg er oprindelig uddannet Paramediciner, og er da stadig at finde i en ambulance på landevejen. Igennem mit arbejde som redder har jeg lært vigtigheden af troværdighed, ærlighed, grundighed og planlægning. Et ord er et ord for mig, og jeg gør altid mit yderste for at opfylde dine behov og ønsker som kunde.

Gennem sæsonen har jeg 1 fuldtidsansat og 2 deltidsansatte, til at hjælpe mig når kalenderen er fuldt booket, eller opgaven kræver mere end 2 hænder. Jeg har ligeledes samarbejdsaftaler med lokale tømrere, murere, entreprenører og aut. kloakmestre, så vi kan servicere jer som kunde med stort set alle grene af håndværksfaget.

Brænder for flotte resultater, og har fokus på miljøet

Når jeg laver en aftale om at udføre et stykke arbejde, betyder det rigtig meget for mig, at jeg leverer et flot resultat. Dertil kommer, at jeg gerne gør tingene lidt anderledes — hvis mine kunder er interesserede, udforsker jeg gerne deres grønne arealer og kommer med forslag til, hvordan man også kan klare haveplejen, så der ikke skal så meget arbejde til. Det kan for eksempel være på store, åbne græsarealer, hvor der går rigtig meget tid og brændstof til at slå græsset mange gange om året. Her kigger jeg gerne på muligheden for at indrette naturlige engarealer med blomster og højt græs — og en gangsti, der falder ind i landskabet, og som kun kræver en brøkdel af den løbende græsslåning.

Fødderne plantet solidt i den jyske muld

Det er måske lidt af et udsultet udtryk, men det passer 100 % på mig. Jeg har mine fødder dybt forankret i den østjyske muld, og af den grund er jeg altid meget nede på jorden. Når jeg har en aftale, møder jeg mine kunder i øjenhøjde, og jeg holder altid mine aftaler fuldstændigt.

Det er mit mål, at det altid skal være en behagelig oplevelse, når jeg kommer forbi til hækklipning eller et større projekt. Jeg bor i Hinnerup, og jeg påtager mig opgaver i Favrskov — Hinnerup, Hadsten og Hammel — samt Aarhus og Randers. På den måde sikrer jeg nemlig, at jeg kan være der hurtigt, når der en sjælden gang i mellem opstår akutte problemer, men også, at jeg hjælper flest muligt private, foreninger og virksomheder i den tid, jeg har.

Fleksible og tilpassede aftaler

Hos Damsbro Have & Anlæg findes der ikke nogen standardaftaler, som vi prakker på vores kunder. Vi har nemlig ikke to kunder, der er ens, da alle har vidt forskellige behov. Vi tilpasser i stedet samarbejdsaftalerne til vores kunder, i takt med at vi finder ud af, hvad deres behov er. Det betyder, at alle aftaler er skræddersyede, og at man kun betaler for en service, som man rent faktisk har brug for.

Hvis du har en opgave, der skal løses — stor som lille, ude som inde — hører vi naturligvis gerne fra dig.

Online prisberegner